Medarbejdere

Dorthe Nørregaard
Dorthe NørregaardDirektør
Dorthe har været partner i Pramo siden 2012 og er direktør for Pramo DK.

Har siden 1982 arbejdet med løn, i store virksomheder og har gennem tiden været lønchef i 13 år. Og 7 år som lønkonsulent i IT virksomhed som udvikler lønsystemer.

Som lønchef, teamleder og konsulent har Dorthe tilegnet sig stor erfaring inden for følgende områder:

• Undervisning
• Overenskomstfortolkning, lønforhandling
• Lønsystemadministrator, etablering af nye love, overenskomster både privat og offentlig.
• Udviklingsarbejde
• Virksomhedsoverdragelse
• Due diligence
• Udstationering

Personligt engagement – Troværdig sparringspartner – Service udover det sædvanlige,
er værdier som skinner igennem både i forholdet til medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere. Igennem disse værdier skabes gensidig respekt og tilfredsstillende resultater.

Dorthes mål for arbejdet er:
– at opgaverne bliver løst på den mest hensigtsmæssige måde
– at der altid arbejdes på at optimere processer
– at gøre opgaven så let så muligt for alle parter

Brian Egebjerg Holm
Brian Egebjerg HolmLønkonsulent
Brian har været hos Pramo siden maj 2015. Brian har med sine godt 25 år i branchen skabt sine erfaringer i både mindre og større virksomheder. Dette gør ham i stand til at sætte sig ind i de forskellige behov de enkelte kunde har.

Brian flere gange været en deltaget i projekter, hvor der skulle implementeres nye systemer. Han har et godt overblik på hvilke detaljer, der skal være på plads, for et system fungere optimalt i, overensstemmelse med de individuelle krav, der er stillet til opgaven.

Brian har arbejdet med adskillelige lønsystemer her kan nævnes Lessor 3, 4, PM5, Danløn, Aspect4 og Notes. Derudover har han kendskab til både Norsk time og faktureringssystem Recruitment manager samt til Multiløn Erhverv.

Brian har været soldat i flyvevåbnet og har udviklet sin evne til skarphed på detaljer fra denne erfaring.

Merete Juul
Merete JuulLøn & bogholderi
Merete er medstifter af Pramo DK, der så dagens lys i 2012. Med over 30 års erfaring inden for løn og regnskab, må det siges at Merete er Pramo´s matriark.

Merete har været selvstændig siden 2004 og har derved, et dybdegående kendskab på hele løn- og regnskabsområdet. Med de stærkeste kompetencer indenfor løn, bogføring, afstemninger, controlling og årsafslutninger, har Merete en ballast som vores kunder kan være trygge ved. Hun har en referenceramme, som vi alle i Pramo har stor glæde af.

Merete er oprindeligt uddannet Regnskabsassistent og har op igennem sit arbejdsliv tilegnet sig kompetencer, hvor iblandt mange kan nævnes superbruger i excel, underviser i Lessor-3, samt med hendes ekspertviden, været hos Danløn i deres “hotline” afdeling.

Derudover har Merete arbejdet med systemerne C5, Navision og Economic samt vedligeholdt og opdateret lønsystemet Lessor-3 hos adskillelige virksomheder. Hun har udarbejdet løn i systemerne Danløn, Lessor 3, 4, og PM samt Navision og Dataløn. Merete har ligeledes ageret med velkvalificeret assistance på leder- og konsulentniveau.

Mette Wulff
Mette WulffLønkonsulent
Mette har været ansat hos Pramo siden juni 2017. Mette har med sine mere end 20 års erfaring med løn, et skarpt øje til at varetage alle processer i forbindelse med drift og afvikling af løn for funktionærer og timelønnet.

Mette er uddannet som kontorassistent med administration som speciale. Hun har lang erfaring som lønansvarlig. Refusioner, statistikker, lønbudgetter og afstemninger, håndterer Mette med sikkerhed og præcision. Vedligeholdelse og opdateringer i løn- og tidsregistreringssystemer behersker hun med stor ekspertise.

Mette er altid velorienteret med alt det nye på området og med hendes engagement og positive måde at imødegå opgaverne på, er hun et særdeles godt match til vores Pramo team.

Af systemer som Mette har arbejdet i kan fremhæves følgende:

· Lessor PM, Lessor SP-tid, Lessor HR, Lessor5
· SameSystem, Danløn, Swelön
· Navision bogføring
· Kendskab til Lessor Workforce, AX bogføring

Anette Mayland
Anette MaylandStab - processer
Anette har været hos Pramo siden maj 2018. Anette er Pramo´s blæksprutte, som binder tråde sammen i baglandet.

Hun er oprindeligt uddannet Allround kontorassistent og har et godt styr på struktur, som hun bidrager med til Pramo teamet. Har erfaring udarbejdelse af løn i Danløn.

Anette har taget efteruddannelse inden for online markedsføring og står blandt andet for indholdet på vores sociale medier og hjemmeside.

Derudover fungerer hun som arbejdsmiljørepræsentant i vores arbejdsmiljøorganisation og har uddannelse samt erfaring inden for området.

Lene Hansen
Lene HansenLøn- & Regnskabskonsulent
Lene har været ansat hos Pramo siden januar 2018 og med sine mere end 25 års erfaring inden for regnskab og bogholderi, har hun været omkring alle facetter i bogholderiets verden.

Lene er uddannet ved Niels Brock som Merkonom i økonomi og har HH i regnskab og driftsøkonomi. Lene har endvidere en lang ledelseserfaring, der understøtter hendes positive tilgang til alle opgaver.

Lene er en yderst kompetent medarbejder, der har erfaring med forskellige brancher, som gør at hun har et velbevandret overblik vi har stor glæde af i Pramo.

Annette Corell
Annette CorellLønkonsulent
Annette har været hos Pramo siden 1. juli 2018. Den samlede erfaring med løn og regnskab, controlling samt årsafslutning gør, at hun tilsammen har en massiv baggrund, som vi er stolte af at have med i vores team.

Annette er uddannet Merkonom i regnskab og har endvidere uddannelse inden for projektledelse (Prince 2).

Hun har stort kendskab til Navision og Concorde og 20 års erfaring indenfor regnskab. Annette har solid baggrund indenfor implementering og opsætning af Lessor PM og Epos. Annette har ligeledes undervist på Lønskole i 4 år samt underviser i den Ny Ferielov.

Derudover har Annette arbejdet i praksis med flere lønsystemer og her kan bl.a. nævnes Lessor PM, Danløn og Axapta.

Gitte Mainsley
Gitte MainsleyLønkonsulent
Gitte har været ansat i Pramo siden 1. oktober 2017 og er hyret ind på en langtidskontrakt, som fuldtidskonsulent hos en bestemt kunde.

Gitte er uddannet på Niels Brock som Merkonom i personaleadministration. Har 26 års erfaringer med alle lønbogholderiets mange facetter.

Gitte har stort kendskab til lønsystemerne Lessor til AX og Lessor4, samt HR-systemet MindKey. Er desuden superbruger i Office-pakken.

Marianne Lorenzen
Marianne LorenzenLønkonsulent
Marianne har været en del af Pramo siden april 2018.

Marianne er oprindeligt uddannet inden for kontor og handel, og hendes arbejdshjerte ligger på løn og HR-området, hvor hun igennem mere end 30 år på arbejdsmarkedet har tilegnet sig en bred vifte af kompetencer.

Marianne har udover lønadministration, bl.a. givet support til ledere og medarbejdere i løn- og ansættelsesforhold, herunder administration og håndtering af flexjobbere og praktikanter samt indberetning af syge- og barselsrefusion. Derudover har hun arbejdet med regnskab (bogføring, afstemninger) m.m.

Med den erfaring har vi endnu en stærk medspiller i vores Pramo team. Marianne har arbejdet i lønsystemer som Danløn, Lessor og Epos og har et godt kendskab til tidsregistrering og Invoice work flow.

Tania Errebo
Tania ErreboTrainee løn og bogholderi
Tania har været ansat hos Pramo siden oktober 2018.

Oprindeligt er Tania uddannet frisør, og har været i servicebranchen i mange år. Denne erfaring har givet Tania en ballast, som gør at hun arbejder meget selvstændigt og er vant til at stå på egne ben.

Tania brænder for at rode med tal. Med sin positive imødekommende måde at tilgå opgaverne på, er hun den perfekte Trainee. Vi er glade for at kunne præsentere Tania, som en del af vores Pramo team.

Marianne Møller
Marianne MøllerLønkonsulent
Marianne er ansat hos Pramo ApS fra 1. juli 2019. Hun er vant til at håndtere mange bolde i luften samtidig med altid at være klar med kvik bemærkning og har altid et smil på læben.

Marianne har arbejdet med løn og HR igennem 22 år og er uddannet Akademi-merkonom i HR udvikling på Niels Brock.

Med den store indsigt på HR området, kan Marianne tilbyde rådgivning inden for en lang række overenskomster. Samtidig har Marianne stor erfaring med civilarbejderloven, funktionærloven, arbejdstidsregler. Udover hendes kernekompetencer inden for lønadministration, har Marianne en dybdegående indsigt til arbejdsmiljøloven.

Marianne har erfaring og kendskab til flere lønsystemer og har undervist i SAP som superbruger.

Marianne er med den solide erfaring endnu et særdeles godt kort på hånden, som gør Team Pramo stærkere i håndteringen af alt inden for lønadministrationen, timeansættelser, vikaransættelser samt rådgivning i forhold til kontrakter og ansættelsesbreve.